Bogholder, revisor eller gør det selv? Sådan vælger du

Hvad laver en bogholder — og hvad laver en revisor?

Den nemmeste måde at huske forskellen på: bogholderen bygger regnskabet op, revisoren lukker det ned. Bogholderen arbejder i driften hele året, mens revisoren samler op bagefter: årsrapport, selvangivelse, og i nogle tilfælde en erklæring om, at regnskabet kan bruges af andre end dig selv.

"Bogholder" og "revisor" er ikke beskyttede titler — hvem som helst må bruge dem. Derimod er "godkendt revisor", "registreret revisor" og "statsautoriseret revisor" beskyttede, og kun en godkendt revisor må afgive en erklæring med sikkerhed efter revisorloven § 1 (FSR – danske revisorer).

Du køber to forskellige ting: en bogholder gør arbejdet, og en revisor går god for det. Nogle revisorer tager også den løbende bogføring ind under samme tag — det kan være bekvemt, men regn med en højere pris end hos en bogholder, fordi du betaler på revisorens timepris.

Må du selv bogføre din egen virksomhed?

Ja — ingen uddannelseskrav eller autorisation. Men pligten er din, uanset hvem der udfører arbejdet (bogføringsloven § 1, stk. 1, LOV 700/2022). Tre ting følger med, uanset hvem der bogfører:

• 5 års opbevaring af regnskabsmateriale fra udgangen af regnskabsåret (bogføringslovens § 12).
• Digital bogføring er lovpligtig for virksomheder med årsrapportpligt fra det første regnskabsår efter 1. juli 2024 (registreret system) eller 1. januar 2025 (ikke-registreret), og for personligt ejede virksomheder med omsætning over 300.000 kr. i to år fra regnskabsår efter 1. januar 2026 (BEK 1342/2023; BEK 302/2025).
• Moms til tiden: halvårlig under 5 mio. kr. i momspligtig omsætning, kvartalsvis 5-50 mio. kr., månedlig over 50 mio. kr. Nystartede skal afregne kvartalsvis mindst 1,5 år først (skat.dk).

Du må gøre det selv, men du kan ikke lægge ansvaret fra dig. Det er derfor det kan koste dyrt at gøre det halvt.

Hvornår er en revisor lovpligtig?

Det afhænger af selskabsform og størrelse, ikke af hvor kompliceret regnskabet føles.

Enkeltmandsvirksomhed eller I/SIngen pligt til at indsende årsrapport, og dermed ingen revisionspligt. En revisor er et valg.

ApS eller A/SUdgangspunktet er revisionspligt. Den kan fravælges, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider mindst to af disse tre grænser (årsregnskabsloven § 135, LBK 402/2026):

Fravælger du revision, skal det besluttes på generalforsamlingen og registreres — det sker ikke af sig selv.

Hvornår holder det op med at kunne betale sig at gøre det selv?

Der findes ingen omsætningsgrænse, der afgør det. Det er derimod nogle signaler, der går igen — vores egen vurdering, ikke tal fra en undersøgelse. Rammer du to eller flere af dem, koster det dig typisk mere at gøre det selv, end det koster at få hjælp:

• Du bruger mere end 4-5 timer om måneden på bogføring
• Mere end ca. 50 bilag om måneden
• Du har ansatte — løn, feriepenge, ATP og A-skat giver bøder, når det går galt
• Du er på kvartalsmoms — fire deadlines om året gør efterslæb dyrere
• Flere systemer skal tale sammen: webshop, kasse, lønsystem, bank
• Du udskyder. Kan du se, at du sidder med februar i maj, er beslutningen allerede taget

Det sidste er det mest almindelige — ikke at det er for svært, men at det aldrig bliver det vigtigste i dag. Når efterslæbet er stort nok, er oprydningen ikke noget, man lige laver mellem to opgaver — det er en af de ting, vi laver hos FaktuMate.

Hvad koster og dækker de tre muligheder?

Revisorens regning stiger ikke primært med din omsætning — den stiger med hvor meget rod der skal ryddes op i, før årsrapporten kan laves. Hvad koster en bogholder i Danmark?

Hvad ender de fleste små virksomheder faktisk med?

Kombinationen — og for de fleste med 1-10 ansatte er det den billigste opstilling, ikke et kompromis: løbende bogføring hos en bogholder (eller dig selv i et ordentligt opsat system) + revisor til årsrapporten. Jo renere data revisoren får, jo mindre tid går med at spørge og rette — og jo mindre koster årsafslutningen.

Det er præcis derfor klargøring til revisor er en selvstændig opgave, ikke bare "at sende adgangen videre". Klargøring til revisor: den komplette tjekliste Er systemet ikke sat rigtigt op fra start, kommer samme rod igen hvert år. Tre beslutninger i e-conomic kan du ikke lave om bagefter

e-conomic er hverken en bogholder eller en revisor — det er regnskabssystemet, du eller din bogholder bogfører i. Men sat rigtigt op kan det spare dig penge på begge: mindre tid hos bogholderen på manuel tastning, og mindre tid hos revisoren på oprydning, fordi data allerede er rene, når årsrapporten skal laves.

Hvad skal du spørge om, før du vælger?

1. Hvem gør præcis hvad? Moms, løn, bankafstemning — uklarhed her er den hyppigste kilde til at noget ikke bliver gjort.
2. Hvem ejer adgangen? Aftalen skal stå i dit navn, ikke rådgiverens — skal I skilles, skal du kunne tage dine data med.
3. Timer eller fast pris — og hvad falder udenfor? Spørg direkte, hvad der sker ved efterslæb.
4. Er du godkendt revisor? Skal du bruge en erklæring, er det et ja/nej-spørgsmål — slå det op hos Erhvervsstyrelsen.

Kort opsummeret

Bogholderen laver arbejdet løbende, mens revisoren kontrollerer og afslutter. Du må selv gøre begge dele, men bogføringspligten, 5-årsopbevaringen og digital bogføring er dine uanset hvad. Har du få bilag og halvårsmoms, kan du godt gøre det selv i et ordentligt opsat system. Har du ansatte, flere systemer eller allerede et efterslæb, giver det mere mening at få en bogholder. Og ligger du som ApS over grænserne i § 135, skal du have en godkendt revisor — og så handler det i sidste ende om at gøre revisorens arbejde så kort som muligt.

Denne artikel er generel information om regler og arbejdsgange, ikke rådgivning i din konkrete sag. Regler, satser og frister ændrer sig, og din situation kan være omfattet af særregler. Kontakt din revisor, en statsautoriseret eller registreret revisor, en advokat eller SKAT, før du handler på noget herfra. FaktuMate påtager sig ikke ansvar for beslutninger truffet på baggrund af artiklen.