Fakturainddrivelse: hvad gør du, når rykkerne ikke virker?

Har du ikke allerede en fast rykkerprocedure, er det det naturlige første skridt — se Sådan sætter du din rykkerprocedure op i e-conomic. Denne artikel handler om det, der sker, når rykkerne er sendt, og kunden stadig ikke har betalt.

Hvordan følger FaktuMate op, uden at sende hårdt ad dine kunder?

En ubetalt faktura er ikke nødvendigvis et tegn på en dårlig kunde — i en travl hverdag bliver fakturaer overset, glemt eller ligger nederst i indbakken. Ofte skal der ikke mere end en venlig, personlig opfølgning til, før betalingen falder på plads. Derfor tager vi udgangspunkt i dialog frem for konflikt: vi kontakter dine kunder professionelt, følger op på udestående betalinger, og hjælper med at få afklaret de spørgsmål eller uoverensstemmelser, der kan være grunden til, at fakturaen ikke er betalt endnu.

FaktuMate er ikke et inkassobureau — vi hjælper med opfølgningen på dine fakturaer, ikke med formel inkassobehandling af kravet. Målet er at få dine penge hjem og samtidig bevare den gode kunderelation, så du kan bruge tiden på at drive din forretning i stedet for at jagte betalinger.

Hvad koster fakturainddrivelse hos FaktuMate?

Traditionelle løsninger til inddrivelse kan være forbundet med høje provisioner og forskellige gebyrer. Hos FaktuMate holder vi det enkelt: du betaler en på forhånd aftalt procentdel af det beløb, vi hjælper dig med at få indbetalt — ingen abonnementer, ingen skjulte gebyrer, ingen unødvendige omkostninger.

Provisionen trappes efter fakturaens størrelse, så en lille faktura ikke bærer en unødvendig stor regning:

Priserne er ekskl. moms, og minimumsprovisionen er 150 kr. pr. sag med succesfuld inddrivelse — der opkræves ingen provision, hvis der ikke inddrives noget. Eventuelle eksterne omkostninger — for eksempel retsafgift, hvis en sag ender som betalingspåkrav — håndteres særskilt og oplyses altid på forhånd, inden de opstår.

Hvornår betaler du, og hvornår betaler du ingenting?

Fakturaopfølgning hos FaktuMate kører efter princippet no cure, no pay. Fører vores arbejde ikke til en indbetaling, skylder du ikke noget i provision.

Uanset om du har enkelte ubetalte fakturaer eller har brug for løbende hjælp til din debitorstyring, tilpasser vi samarbejdet til din virksomheds behov.

Hvad gør du, hvis dialogen ikke virker, og sagen skal eskaleres juridisk?

Nogle kunder reagerer ikke på opfølgning, uanset hvor professionelt den er gjort, og herfra er der tre veje at gå: egeninkasso eller bureau, betalingspåkrav, eller fogedretten.

Du må gerne føre inkasso selv — der er intet krav om at bruge et bureau. Forskellen ligger i din egen tid, og i hvor meget du må lægge på kravet i inkassosalær. Reglerne står i bekendtgørelsen om udenretlige inddrivelsesomkostninger (LBK nr. 601 af 12/07/2002 med senere ændringer), og er delt i to skalaer — en lavere for dig selv (egeninkasso) og en højere for et bureau eller en advokat (fremmedinkasso). Salæret stiger trinvist med kravets størrelse.

Hvad er et betalingspåkrav, og hvornår kan du bruge det?

Et betalingspåkrav er en forenklet måde at få en sag afgjort ved fogedretten uden en almindelig retssag først. Processen kaldes den forenklede inkassoproces og står i retsplejelovens kapitel 44 a. Du kan bruge den, når kravet er et ubestridt pengekrav på højst 100.000 kr. (eksklusive renter og omkostninger) (Danmarks Domstole om gæld).

Fra 1. juli 2026 skal betalingspåkrav indleveres på en ny, obligatorisk blanket fra Domstolsstyrelsen — bruger du den gamle blanket efter den dato, kan fogedretten afvise sagen (Danske Advokater om den nye blanket).

Der følger både en retsafgift til fogedretten og i nogle tilfælde et salær, hvis du bruger en advokat eller et bureau til at indlevere betalingspåkravet. Retsafgiften starter ved 750 kr. for de mindste krav.

Gør debitor ikke indsigelse inden fristen, bliver betalingspåkravet automatisk til et fuldbyrdelsesgrundlag — noget du kan bruge til at bede fogedretten om tvangsfuldbyrdelse. Gør debitor indsigelse, bliver sagen i stedet en almindelig civil retssag.

Hvad sker der i fogedretten?

Har du et fuldbyrdelsesgrundlag — en dom, et ubestridt betalingspåkrav eller en anden kvalificeret afgørelse — kan du bede fogedretten om tvangsfuldbyrdelse, typisk ved udlæg: fogedretten gennemgår debitors aktiver og kan foretage udlæg i det, der er værdi i (Danmarks Domstole om gæld). Har debitor intet at gøre udlæg i, kan fogedretten notere en insolvenserklæring — det betyder ikke, at kravet er væk, men at der ikke er noget at hente lige nu.

Rækkefølgen er altså: sidste gebyrbelagte rykker → inkassovarsel → egeninkasso, bureau eller betalingspåkrav → ved et ubestridt krav, et fuldbyrdelsesgrundlag → fogedretten → udlæg eller insolvenserklæring.

Hvornår skal du opgive kravet?

Nogle gange er svaret, at det ikke er pengene værd at forfølge et krav videre — særligt ved mindre beløb, hvor salær og afgifter æder det meste af det, du ville få ind. Typiske tegn på, at det er tid til at stoppe:

• Fogedretten har allerede noteret en insolvenserklæring på debitor.
• De næste skridt koster mere i tid og afgifter, end kravet er værd.
• Debitor er lukket eller gået konkurs, uden aktiver at gøre udlæg i.

Kort opsummeret

Fakturainddrivelse starter, hvor rykkerproceduren slipper. Vil du undgå selv at holde styr på salær, afgifter og opfølgning, tager FaktuMate det fra en ende af på no cure, no pay, fra 4 % i provision. Vil du selv føre sagen videre, er vejen inkassovarsel, egeninkasso eller bureau, betalingspåkrav for ubestridte krav under 100.000 kr., og i sidste ende fogedretten.

Denne artikel er generel information om regler og arbejdsgange, ikke rådgivning i din konkrete sag. Regler, satser og frister ændrer sig, og din situation kan være omfattet af særregler. Kontakt din revisor, en statsautoriseret eller registreret revisor, en advokat eller SKAT, før du handler på noget herfra. FaktuMate påtager sig ikke ansvar for beslutninger truffet på baggrund af artiklen.